Det er lidt ligesom tv-udsendelsen Gift ved første Blik. De indledende øvelser er vigtige – ellers kan man nemt gå galt af hinanden.
At kaste en hvilken som helst murerlærling i armene på en vilkårlig murermester er ikke den bedste vej til succes. Det er langt bedre, at man hjælper mestre og lærlinge med at sørge for det rette match. Og at man forbereder parterne hver især på, hvem det er, de kommer til at møde.
Det fortæller lærepladskonsulent Anja Lundstrøm Grønhøj. Hun er ansat i 3F
Aalborg. Siden sin første dag i marts 2023 har hun hjulpet lige knap 200 uddannelsesaftaler til verden – heraf cirka 80 i murerfaget.
Formålet er selvfølgelig at få flere firmaer til at tage lærlinge, øge tilstrømningen til murer- og tømrerfagene og sikre, at så få som muligt havner i skolepraktik.
Det rette match
Når en virksomhed er godkendt til at have lærlinge, så havner den på Anja Lundstrøm Grønhøjs skrivebord.
- Så tager jeg fat på at hjælpe virksomheden med at finde det rette match, fortæller hun.
”Det første, man skal skrive sig bag øret, er, at unge ofte har meget få eller slet ingen erfaringer med arbejdsmarkedet, inden de bliver lærlinge”
Anja Lundstrøm Grønhøj, lærepladskonsulent
Det første, man skal skrive sig bag øret, er, at unge ofte har meget få eller slet ingen erfaringer med arbejdsmarkedet, inden de bliver lærlinge
- Virksomheden fortæller mig, hvilke forventninger de har til en lærling. I hverdagen underviser jeg de unge i at skrive ansøgninger og lave cv. Så jeg lærer dem at kende. Herefter bruger jeg meget energi på at fortælle mestre og lærlinge alt, hvad jeg overhovedet kan samle sammen af informationer om den anden. Det er for at få dem til at synes godt om hinanden. Det er et utrolig vigtigt forarbejde. Det er med til at minimere konflikter, har Anja Lundstrøm Grønhøj erfaret.
At forstå ungdommen
Ungdommen har været svær at forstå til alle tider. Særligt, hvis man er utrænet i at få de unge ind som medarbejdere og kolleger. Det er mange af de mindre virksomheder, Anja Lundstrøm Grønhøj har fokus på.
Det første, man skal skrive sig bag øret, er, at unge ofte har meget få eller slet ingen erfaringer med arbejdsmarkedet, inden de bliver lærlinge.
- Det er meget få, der har prøvet at have fritidsjobs. De, som har, er også meget mere oppe på tæerne, end de andre. De synes fx ikke, det er så farligt at snakke med virksomheder, starter Anja Lundstrøm Grønhøj med at slå fast.
Det betyder meget for førstehåndsindtrykket:
- Det første, virksomheder lægger mærke til, er de unges sociale kompetencer, tilføjer hun. Og hvis man har erfaring med at være i en virksomhed, er det nok også nemmere at være lidt fremme i skoene.
Det næste er, at virksomhederne har en forventning om, at hvis man beder en lærling om at udføre en opgave, så bliver den rent faktisk også lavet.
Unge med erhvervserfaring ved godt, det er sådan. Det gør de andre ikke nødvendigvis.
Forældrene fylder
Derudover er forældrene meget mere på bane, end de var engang.
- De vil eksempelvis gerne køre deres børn på arbejde, også når det er kl. syv om morgenen på en eller anden byggeplads, fortæller Anja Lundstrøm Grønhøj.
Men det at blive kørt kan måske være en medvirkende faktor for, at de unge helst ikke vil tage lærepladser, der er mere end 20 kilometer hjemmefra.
- Det gør det selvfølgelig sværere at finde lærepladser, konstaterer Anja Lundstrøm Grønhøj.
Diagnoserne
En sidste faktor, der fylder, er de unges diagnoser. Dem er der langt flere af end før. Anja Lundstrøm Grønhøj fremhæver ADHD og angst. Diagnoserne behøver ikke være et problem, men der er ting, man skal vide.
- ADHD kan godt være en fordel. Med ADHD kan man fx være omstillingsparat. Men man kan med ADHD omvendt nemt glemme noget. Så er det sådan, at en virksomhed kan søge om midler til at sætte en svend til at bruge ekstra tid på at forklare lærlingen, hvordan en opgave skal udføres, anfører Anja Lundstrøm Grønhøj.
- Angst kan være lidt sværere at have med at gøre. Hvis man fx har social angst, så har man svært ved at håndtere at være sammen med mange fremmede, forklarer Anja Lundstrøm Grønhøj.
Det kan være, det kan afhjælpes ved, at den unge har få kontakter, som han/hun er tryg ved.
Generelt hjælper det meget at tale om tingene. Få det sagt, når det går godt. Bruge ti minutter på at instruere lærlingen i stedet for at lade blodtrykket stige de følgende dage.
Bære over med fejl – der skal altid to til en tango.
